Om skibet MS Primadonna
MS Primadonna er en cruiseliner til flodsejlads der sejler under østrigsk flag – både kvalitet og sikkerhed er høj. Ombord er der restaurant (alle måltider er inkluderet), bar, stort soldæk, og jacuzzi – både udendørs og indendørs. Der er 80 udvendige kahytter fordelt på 3 kahytsdæk: Hauptdeck, Oberdeck og Promenadendeck. Kahytterne på Hauptdeck/hoveddækket er ca. 11,5 m2 store, har 1 alm. seng + 1 sovesofa og har et stort vindue/koøje, som dog ikke kan åbnes. Kahytterne på de to øverste dæk, Oberdeck og Promenadendeck, ligger ud til den 60m lange lobby og er ca 16,5 m2. Disse kahytter er udstyret med dobbeltsenge og egen balkon. Alle skibets kahytter har eget bad og toilet, individuel regulerbart A/C klimanlæg, garderobeskab, minibar, hårtørrer og fjernsyn.
Dækplan









