Merlot

3 cykeldage langs Main floden

Fra Bamberg til Würzburg

På bare 3 cykeldage langs Main floden når kan du nå fra Bamberg til Würzburg. Ideelt til en mini ferie eller som en del af en længere ferie hvor cykling skal indgå. Denne lette cykelferie langs Main floden er en klassisk selv-guidet cykelferie i Tyskland – jævnt terræn, velanlagte stier og et landskab, der skifter karakter undervejs. Du begynder i UNESCO-byen Bamberg og følger floden mod vest. Her er ingen stejle stigninger, kun rytmen fra hjulene mod asfalten, lyset over vandet og fornemmelsen af at være tæt på det hele.

Main Radweg er kendt som en af Tysklands bedst tilrettelagte ruter. Skiltningen er klar. Underlaget sikkert. Etaperne overskuelige. Undervejs glider humlemarker over i vinmarker, der ligger på skråningerne som grønne terrasser. Bindingsværksbyer og små torve ligger som naturlige pauser på ruten. En let cykelferie langs Main floden giver plads til at stoppe. Til en kaffe i Haßfurt. Til et glas Silvaner i Volkach. Og til at ankomme i Würzburg med ro i kroppen og følelsen af, at tempoet har været helt rigtigt. Afslutningen ved den barokke Würzburger Residenz sætter et værdigt punktum for tre velafbalancerede cykeldage.

Denne cykelferie i Tyskland egner sig til livsnydere, der ønsker kvalitet, gennemarbejdede ruter og trygge rammer – og som sætter pris på selv-guidede cykelferier, hvor detaljerne er på plads.

1. dag

Ankomst til Bamberg

Byen er på UNESCO-listen og kaldes for Tysklands Venedig. Her i Tysklands ældste kongesæde knejser domkirken Kaiser med flotte gotiske linier. I den romantiske og UNESCO-beskyttede Altstadt summer det af liv, og midt i det kringlede netværk af smågader ligger det gamle rådhus og slottet Neue Residens. Har du tid, anbefaler vi en tur gennem den gamle bydel, hvor floden løber mellem middelalderhuse og små bryggerier. Overnatning i centrum fx på Welcome Kongresshotel.

2. dag

Bamberg-Schweinfurt

ca. 61km

Main kommer drivende nordfra, og du fanger den et par km udenfor byen. Forbi valfartskirker i dalen her til Zeil, hvor et gæstgiveri i et bryggeri kunne være et frokoststop. Ruten fører dig gennem vinmarker og frugtplantager langs floden. Nu begynder de første vinmarker at dukke op i landskabet, da du har passeret grænsen mellem øl og vin Franken. Du følger Main floden tæt og cykler gennem Haßfurt og ankommer til sidst til Schweinfurt. Her skal du bo i nat, så du har god tid til at gå på opdagelse i byen: Rådhus i renæssancestil, rigt udsmykket markedsplads, St Johanniskirche. Nyt museum ”Georg Schäfer” med en betydelig privatsamling af tysk malerkunst fra 19.årh. samt bogsamling med bl.a. en Gutenberg-bibel og originalraderinger af Dürer.

3. dag

Schweinfurt-Volkach/Schwarzarch

ca. 30-45km

Floden løber herfra mod syd og du triller ubesværet afsted i vandets retning og passerer mange hyggelige småbyer. Ved Wipfeld, efter 18 km, bliver skråningerne stejlere og floden slynger sig gennemlandskabet. Nu er du for alvor kommet ind i Frankens vinland. De små vinlandsbyer tæt og Volkach er nok den skønneste af dem: Den 750 år gamle by er ikke ikke ret stor, men meget charmerende. I bymidten ligger flot renæssancerådhus, gamle velholdte huse, cafeer og vinbutikker. En sød by, der udover vindyrkningen lever af æbler og asparges. Overnatning her eller videre fremme i Schwarzarch.

 

 

 

4. dag

Volkach/Schwarzarch-Würzburg

ca. 65km

Du cykler videre gennem Frankens vinregion. Skråningerne bliver tydeligere, men ruten forbliver let og flad langs floden. Små vinbyer ligger som perler på snor. Først til Dettelbach med velbevaret bymur med ikke mindre end 30 tårne og 2 porte. Indenfor de gamle mure ligger maleriske byhuse i de brostensbelagte gader. Så videre til Kitzingen og Ochsenfurt til du når Sommerhausen, som er endnu en lille perle: I den gamle bydel ligger storslåede byhuse fra barokken og renæssancen og velbevarede bindingsværkshuse side om side. Her er mange spisesteder og vinbarer og ganske livligt om sommeren. Herfra ikke langt til Würzburg. Besøg den imponerende Würzburger Residenz eller nyd udsigten over vinmarkerne fra fæstningen Marienberg.

5. dag

Afslutning på turen

Efter morgenmanden er turen slut. Se på byen inden hjem- eller vidererejse. Du kan også forlænge med en ekstra nat eller to her i dejlige Würzburg. Her er masser at se og opleve. Bilgæster tager toget til Bamberg.

Se også vores vores klassiske tur langs Main floden. 7 nætter fra Bamberg til Aschaffenburg: Tur 56 Classic 

Henter Billede