Merlot

Mosel floden fra Perl

Fra Dreiländereck til Koblenz

På denne cykelrejse følger du Mosel flodens snoede løb gennem Tyskland. Det er i de franske Vogeser bjerge at Mosel har sit udspring. Herfra løber floden mod sit udløb i Rhinen oppe ved Koblenz. Efter at have snoet sig over næsten 300 kilometer i Frankrig, er Mosels første stop på tysk jord Perl. Og det er netop her i ”Dreiländereck” nær grænsen mellem tre lande: Tyskland, Luxembourg og Frankrig, at du begynder din cykelferie.

Som andre flodture er terrænet nemt, idet du cykler langs floden i dalen omkring den. Her er cykelsti hele vejen og for det meste bilfri. Det helt overordnede tema er vinen, der dyrkes på skråningerne ned mod floden. På både smuk og voldsom vis klynger vinstokkene sig til floden i dens mange krumninger og du har hele tiden vinmarker på begge sider af floden. Byerne ligger tæt som perler på en snor med deres bindingsværk, brostensbelagte gader, deres borge og kirker.

1. dag

Ankomst til Perl

Perl ligger i den tyske region Saarland Tyskland tæt på grænsen til Frankrig og Luxembourg. Byen ligger på en let skråning ca. 1 km fra Moselfloden og omgivet af vinmarker, og den eneste vinby i Saarland . Det er en lille by, men ganske livlig om sommeren og her er flere vinproducenter inde i byen som tilbyder besøg og smagninger. Du bor centralt i byen denne første nat fx på Hotel Hammes eller Residence Hotel. På hotellet er der udlevering af cykler og rutemateriale.

2. dag

Perl-Trier

ca. 50km

Starks ud på Mosel Radweg og i fladt terræn op til Nennig. Her skal du gøre et stop og se den Römische Villa med det storslåede mosaikgulv. Du fortsætter her på den tyske side af floden til Schloss Thorn ved Palzem og så via typiske vinbyer som Grevenmacher (hvis du krydser over på den Luxembourgske side), Oberbillig og Konz. Her kommer Saar floden drivnede sydfra og aber sammenmed Mosel og du krydser vandet over den store bro. Så er det snart fremme i Trier. Trier var Romersk hovedstad i den galliske del af Romerriget, og fyldt med romerske ruiner og historiske bygninger. Byporten ”Porta Nigra” er vartegn og  den bedst bevarede romerske byport nord for Alperne. Også broen over Mosel, Römerbrücke, er oprindeligt opført af romerne, og ligeledes kan man stadig se ruinerne af den gamle badeanstalt “Kaiserthermen”. Husk også at stikke hovedet ind i den smukke katedral med imponerende orgel. Du har heldigvis tid til det hele da du skal bo her i nat.

3. dag

Trier-Trittenheim/Neumagen-Dhron

40/45km

Cykl ud af Trier ud gennem den romerske port Porta Niagra. Straks du er ude af byen snævrer dalen in. Ved Schweich har Mosel floden nemlig valgt det besværlige løb gennem højdedragene mellem bjergområderne Eifel og Hunsrück. De to højdedrag har skabt mange dramatiske kurver og stejle skråninger som du skal nyde synes af de næste dage. Men bare rolig, du bliver her nede i bunden af dalen med udsigt til vinterrasserne. Floden snor sig og der er nye udsigter hele vejen frem til den lille by Trittenheim. Nogle gæster bor i stedet i Neumagen Dhron som ligger 5 km længere fremme.

 

4. dag

Trittenheim/Neumagen-Dhron-Traben-Trarbach

ca. 45/50km

Du er i hjertet af den smukkeste del af Moseldalen. Du gør mange stop i de yndige byer på din rute. Bernkastel-Kues er den livligste af byerne og her kan du let bruge et par timer på at vandre rundt mellem bindingsværkshusene i de smalle gader. Herfra kan du til afveksling – og hvis etapen skønnes for lang – sejle på Mosel resten af vejen til Traben-Trarbach, som er dagens mål. Derved afkorter du ruten med 25 km. Sceneriet er lige så kønt ude fra skibet. Ellers bliv på land og de fredelige cykelstier og følg flodens løb til Traben-Trarbach. Dobbeltbyen er adskilt af Moselbrücke, der sammen med Brückentor udgør byens vartegn. Ligesom i nabobyerne er også her en god portion af gamle bindingsværkshuse og stenhuse, byen skiller sig ud fra nabobyerne ved også at have et væld af jugendstilsbygninger. De ornamenterede villaer og småpalæer ligger side om side og gør sig til i al deres 1900-talsglans. Overnatning centralt i byen.

5. dag

Traben-Trarbach-Cochem

ca. 56km

Floden bugter sig videre og cykelstien gør det samme. Skråningerne her er særdeles stejle, men du bliver nede ved floden hvor stien er flad. Bullay er en lille hyggelig by på vejen inden du kommer til Moselsløjfen Bremm (hvor floden bugter sig 180 grader). Vinmarkerne her, Bremmer Calmont, er op til 65 grader stejle, og den stejleste vinmark i Europa. Næste stop er Beilstein, ofte kaldt “Dornröschen der Mosel” (Tornerose ved Mosel). Det er en lille, malerisk landsby, der synes at være gået i stå i tiden. Med sine smalle, brostensbelagte gader og charmerende bindingsværkshuse er Beilstein en af de mest chamerende byer langs Mosel. Efter et ophold her cykler du videre det korte stykke til Cochem, som er en af de mest populære byer ved Mosel, og det er ikke svært at se hvorfor. Byen er kendt for sin majestætiske Reichsburg, der troner over floden, og ikke mindst de maleriske bindingsværkshuse og hyggelige gader. Derudover har byen en række restauranter, vinbarer og butikker, der gør den ideel til en afslappende aften efter en dag på cyklen.

6. dag

Cochem-Koblenz

ca. 50km

Floden er nu blevet ganske bredere, og du ser mange borge som et vidnesbyrd om den tid, da Tyskland bestod af fyrstendømmer i konstant bøvl med hverandre. En af de smukkeste er Burg Eltz ved Moselkern. Som et andet Tornerose slot knejser det på en stejl bakke over floden. Den gamle fæstning er fra 1100-tallet, men gennem diverse krige har det undgået ødelæggelse og står derfor stadig i al sin pragt. Så sørg for at sætte tid – og energi – af til denne afstikker(ca. 2 km cykel + 2,5 km vandring hver vej). Endelig når du Koblenz hvor Mosel og Rhinen mødes ved Deutsches Eck. Her slutter din cykeltur på Mosel Radweg.

 

 

7. dag

Afslutning på turen

Turen langs Mosel slutter her i Koblenz. Efter morgenmaden hjem- eller vidererejse. Bilgæster der har parkeret i Trier, tager toget retur.

Vi andre også to andre lidt kortere varianter af Moselturen:

Tur 58B fra Trier til Koblenz på 5 nætter
Tur 58C fra Trier til Treis-Karden på 4 nætter

Henter Billede