Merlot

Kort cykelferie i Italien, Veneto

Fra Vicenza til Venedig

Cykelferie i Italien i en koncentreret og stemningsfuld udgave. TUR 74C fører dig på tre sammenhængende cykeldage gennem Veneto fra Vicenzas renæssancearkitektur til Venedigs lagune. Denne cykelrejse i Italien kombinerer kultur, vinland og klassiske italienske byer. Ruten går gennem smukt bølgende Prosecco-landskab ad cykelstier langs Brenta Kanalen og den rolige Sile flod, og ad mindre biveje. Turens højeste punkt går gennem Asolo-bakkerne. Her skal trædes til i pedalerne, men stigningen er kort og belønningen stor, for Asolo byder på en flot panoramaudsigt over de tætte vinmarker og de mange prægtige Palladio villaer, der præger landskabet. En cykelferie i Europa med tydelig italiensk karakter. God mad. Arkitektur i verdensklasse. Og afslutning i Venedig bydelen Mestre.

På din cykelferie i Italien ser du mange Palladio villa og Prosecco vinmarker. Her et vue fra pladsen foran Santuario della Madonna di Monte Berico, som ligger på en bakke lige syd for centrum af Vicenza

1. dag

Ankomst til Vicenza

I bil eller med fly til Venezia eller med toget fra München, hvis du vil have Alperne med. Ankomst til Vicenza, kendt for Andrea Palladios elegante renæssancebygninger. Palladio er byens store søn og flere af hans mesterbygninger ligger her i byen. Han levede 1508-1580 og var grundlægger af klassisk arkitektur baseret på de græske templer. Vicenza er en livlig by med gode madsteder og shopping og flere kunstmuseer.  Byens historiske centrum er kompakt og levende med torve og caféer.

Marostica med det berømte skakbræt på torvet kommer du til på denne cykelferie i Italien

2. dag

Vicenza-Bassano del Grappa

40km

Du cykler ud af byen mod nord. Snart er du ude på landet med smågårde med agerland og vinmarker. Udsigt mod Alpelandet mod nord, men ruten bøjer af lige før stigningen begynder. Du kommer gennem landsbyer som Sandrigo og Marostica med bymur og porte, en borg oppe på skrænten og det berømte skakbræt på torvet. Bassano del Grappa er etapemål. Ligger smukt ved floden og med den berømte træbro, Ponte Vecchio, over Brenta-floden”. Grappaen stammer herfra – den italienske brandy kendt over hele verden.  En behagelig start på din cykelferie i Italien.

 

Bassano del Grappa og den smukke Ponte Vecchio. Her i byen skal du bo 1 nat på din cykelferie i Italien

3. dag

Bassano del Grappa-Treviso

65km

Turens eneste egentlige stigning er op til byen Asolo. En lille perle med smalle gader og pladser og udsigt ud over sletten ned mod Venezia. Nu er du oppe i det bølgende Prosecco-landskab. Belønningen er udsigten og den lange nedkørsel forbi vinmarkerne ned mod Treviso med Piazza dei Signori, arkader, kanaler og bymur. Kulinarisk skal det nævnes at ”radicchio’en” stammer her fra Treviso og indgår naturligt i mange varianter i den stedlige menu. På vejen passerer Villa Barbaro i Maser og flere andre pragtvillaer inden du ankommer til Treviso, hvor du skal bo i nat.

Cykelturen slutter i Mestre hvorfra du nemt kan nå ind til Venedig

4. dag

Treviso-Mestre

45km

I dag igen en flad rute langs floden Sile, som tidligere var en handelsvej i Venezias kommercielle netværk i Veneto- regionen. Her langs floden er anlagt cykelsti og den følger du det meste af dagen. Undervejs ses Cimitero dei Burci – gamle træbåde, der ligger halvt nedsunkne langs bredden. Du kan afkorte ruten med 20 km ved at tage toget fra Quarto d’Altino. Herfra går tog 2-3 i timen ind til Mestre. Mestre er teknisk set en af Venedigs bydele og ligger ca. 10 km fra kanalbyen inden på fastlandet. Mestre er et smukt åndehul med historiske mindesmærker, såsom klokketårnet fra det 12. årh, katedralen San Lorenzo og den tidligere Excelsior-biograf med dens dejlig Art Nouveau arkitektur. Hvis du er tidligt fremme kan du bruge resten af dagen på et smut til Venezia.

5. dag

Afslutning på turen

Hjemrejse efter morgenmaden. Men bliv dog dernede i nogle flere dage. Så kan tage ind og opleve Venedig. Det er langt billigere at bo i Mestre end at bo i selve Venezia. Fra Mestre er der direkte bus ud til Venezia hvert kvarter. Du sparer mange penge ved denne løsning. Venezias hoteller er blevet uforskammet dyre i disse globale turisttider!

Se også vores ugelange rundtur dernede, 7 nætter & 6 cykeldage: Tur 74

Henter Billede