Prøv denne Sardinien cykelrejse. Her midt i de glitrende turkisblå hav, finder du smukke kyststrækninger, som har den ro der skal til for at gøre cykling til en fornøjelse. Denne kystnære tur starter i San Salvatore midt på Sardiniens vestlige kyst, og går sydover og ud til øerne Carloforte og Sant’Antioco. Slut i Pula tæt ved Cagliari. Terrænet byder på bakker hver dag, men de er overkommelige. Turen kan evn kombineres med vores Tur 78 fra Alghero i nord, og således kan du cykle hele den vestlige kyst fra nord til syd. Velkommen på cykel.
Ankomst til den lille by Cabras
Byen ligger ca. 9 km fra Oristano hvortil der går tog. Cabras, som er karakteriseret af gamle huse i én etage, ligger ved bredden af Sardiniens største ferskvandssø og marsk som har forbindelse til havet via en række kanaler. Dit hotel Vila Canu ligger midt i byen. Her er gårdhave og pool.
Cabras-Arborea
36/68km
På cyklen udi Sinis-halvøens fascinerende vådområder og forhåbentlig ser du de pink flamingoer. Fortsæt ud til kysten til den næsten tropiske strand Is Arutas. En sandstrand bestående af bittesmå korn af kvarts og omgivet af grøn pinjeskov. Så til Sinis-halvøens store attraktion Tharros – en spændende oldtidsby omgivet af hav på to sider. Efter et besøg her cykler du via Oristano til Arborea. Overnatning fx på Hotel Le Torri. OBS! Synes etapen for lang kan du cykle direkte til Arborea og udelade Sinis halvøen. Derved en rute på ca. 36 km.
Arborea-Arbus
54km
Fra Arborea er der ikke langt til den smukke Costa Verde kyst. Den 9 km lange Piscinas strand har nogle af Europas højeste sandklitter – over 50m høje. Overnatning på hyggeligt Agriturismo beliggende på et plateau med udsigt over sandklitterne og de grønne bjerge i baggrunden.
Arbus-Nebida
41km
Ruten fører dig til de gamle Sulcis miner og lige forbi de forladte miner Ingortosu og Planusartu. Herefter ud til kysten, hvor du kan se den stejle klippe Pan di Zucchero rejse sig 132 m op af havet. Seje stigninger i dag, så vinen, maden og Middelhavsudsigten på hotellet i Nebida er velfortjent.
Nebida-Calasetta
43km
Efter en smuk tur nedad bakke til Fontanamare, kommer du til Portoscuso (25 km) hvorfra du tager færgen over til den lille ø San Pietro. Her fisker de lokale stadig rød tun. Fra øens eneste by Carloforte endnu et færge-hop videre til storebror-øen ved siden af, Sant’Antioco hvor der overnattes i Calasetta. Hotel med have og pool.
Calasetta-Sant’Anna Arresi
40km
Du cykler tværs over øen gennem dets kønne landskab med enge til du kommer til hovedbyen Sant’Antioco. Herefter over dæmningen som forbinder øen med Sardinien og videre til den lille by Tratalias, hvor du kan besøge the Pisan Sanctuary. Sydpå langs med søen Monte Pranu til S. Anna Arresi og aftenens Cala dei Pini. Her er have og pool.
Sant’Anna Arresi-Pula
57km
I dag ud til Sydkysten, Costa del Sud med dets store sandklitter og hvide strande. Den lille by på kystvejen, Chia, er et populært turistmål omgivet af frugtplantager og figentræer, og lige inden Pula kommer du til sagnsomspundne oldtidsby Nora. Nyt hotel midt i Pula by.
Afslutning
Efter morgenmad hjem-eller vidererejse.
De nævnte hoteller er dem vi oftest benytter. Vi forbeholder os ret til at ændre hotelforløbet – naturligvis altid inden for samme el. højere kategori.