Merlot

Frankrig

I få ord er det bare et godt land at cykle i. Hvad der mangler af cykelstier er rigeligt opvejet af: Et godt klima, meget varierede landskaber, et tæt net af skiltede småveje, landets lange historie med de mange bygninger som forunderlige vidner herom og en gastronomi, som du som cyklist og livsnyder har det så godt med. Landet er så forskelligt, men udvalget af ture omfatter nord og syd, kyster og bjerge, ligge-stille-ture og ture, hvor du flytter meget eller lidt rundt mellem hotellerne. Med den turbuket, er der ture der dækker gæsternes forskellige temperamenter godt.

Bienvenue a la France!

Se liste over ture til Frankrig

Italien

Det er ikke helt let at lave cykelturisme i Italien. Skønt det sportsligt set er et velkendt cykelland, så er der ikke tradition for “hyggecykling”. Men Merlot har været på research adskillige gange, og resultatet er efterhånden blevet en god palette af destinationer i Italien. Turene er blevet til i et samarbejde med lokale arrangører, der har specialiseret sig i cykelturisme. Italiensturene er særdeles velegnede for- og sensommer. Her er varmt og rart helt frem til oktober. I juli og august kan der være varmt, særligt i Apulien og på Sicilien.

Se liste over ture til Italien

Tyskland, Østrig & Schweiz

Yndede rejselande lige fra turismens barndom. Tæt på – så turen dertil ikke er så lang. For en cykelrejseproducent er Tyskland og Østrig helt oplagte rejsemål, fordi det er de lande, der var allerførst med at skabe Radwege, først og fremmest langs deres floder hvor gamle anlæg af Treppelwege (trækstier) har hjulpet med til at skabe cykelstier i flodlejets nærhed. Dertil er floderne jo gamle kultur- og handelsveje og dermed ligger middelalder-byerne bare der på stribe – til nydelse for dagens rejsende. I Merlot har vi nu et pænt udvalg af flodture i de to lande. De er alle énvejs-ture og du cykler tæt ved flodbrinken i flodens retning – dermed går det nedad bakke! Ikke voldsomt, men blidt og roligt. For afvekslingens skyld er ruten nu og da slynget bort fra floden, og her kan være små stigninger.

Se liste over ture til Tyskland, Østrig & Schweiz

England & Skotland

De Britiske øer er ideel til cykelferie. Den høje himmel og de klare farver over landskabet oplever du “live” fra cyklen. Afstandene er overkommelige og landskabets ustandselige vekslen gør hver eneste mile til en nydelse. Og så er du gæst i lande med en legendarisk gæstfrihed.

Pt har vi ingen ture i England. Turen i Galloway i Skotslands sydvestlige hjørne har vi haft med i tur-buketten i mange år, og har i årenes løb haft mange fornøjede gæster derovre. Turen er lavet med stor fokus på overnatningsstederne. Således er alle hoteller, Inns og B&Bs nøje udvalgt for deres beliggenhed, charmerende atmosfære og gode værtsskab. Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen i Galloways herligheder.

Se liste over ture til England & Skotland

Portugal

Det har længe været ønsket at have en cykelrejser i Portugal. Ikke bare på Azorerne, hvor Merlot har haft rejser i mange år, men også på fastlandet. Pt har vi kun een tur på fastlandet, nemlig en tur på den sydlige Algarvekyst. Flere er under udvikling. Landet er let at nå til med adskillige flyselskaber, som betjener Lissabon og Faro, og prisniveauet er særdeles attraktivt.

Merlot har for tiden ikke færdigudviklede cykelrejser i Spanien. Vi er opmærksomme på Spanien som et godt cykelområde, og vi har gode kontakter i Katalonien og i Andalusien. Vi vil gerne tilføje Spanien til rækken af ture, men har indtil nu været for optaget af nye ture andre steder.

Se liste over ture til Portugal

Sverige

I Sydsverige får de fleste opfyldt deres ønsker om herlig natur. Mange Sveriges-farere har sikkert på utallige rejser til broderlandet, stået ved rælingen på rutebådene fra Jylland og nydt landskabet, som gled forbi. Så har du set, at der her og der ligger småbyer pynteligt anbragt under de grønne skrænter og småøer, der drev forbi mens skibet gled gennem vandet. Nu kan du på turen her ved den sydlige vestkyst, se det hele tæt på fra cykelsadlen.

Se liste over ture til Sverige

Henter Billede